Afspænding og healing af nervesystemet
Stress, frygt, chok og traumer påvirker vores krop mere, end vi lige går og tror. Når vi ikke får bearbejdet og sluppet de oplevelser og følelser, som vi går igennem, så ophober de sig i vores krop, som fx spændinger, angst, bekymring, hovedpine, overfladisk vejrtrækning, uhensigtsmæssige programmeringer, overlevelsesstrategier mm.
Vores nervesystem går samtidig i overlevelsestilstand og kører al for meget i den sympatiske del, dvs den aktive del hvor vi producerer stress hormoner en stor del af tiden. Der er ikke noget problem med stress, hvis det står på over kortere tid, men når det bliver en mere permanent tilstand, begynder det at begrænse og tære på os både fysisk, psykisk og mentalt. Som resultat begynder vi at føle os indskrænket på flere niveauer, måske endda fastlåst så vores råderum (igen fysisk, psykisk og mentalt) føles mindre.
Det kan give sig til udtryk ved at:
- man føler sig anspændt og stiv i muskler og led
- man bliver mere bekymret og er meget oppe i hovedet
- man sover dårligt eller har svært ved at sove/vågner meget
- man føler sig meget nervøs og urolig over det mindste
- man farer op over det mindste, er i høj aktivitets niveau hele tiden og har svært ved at slappe af
Få mulighed for dybere ro og plads indeni
Sessionen bygger på viden fra den traditionelle kinesiske medicin, healingens kraft samt mine erfaringer fra 15 års praksis og mit levede liv.
Nervesystemet viser vores mulighed for ro, fysisk, psykisk, mentalt og energetisk – mange mærker det som kontakten med sig selv – hvis vi ikke har så meget kontakt med os selv, er nervesystemet ofte presset, kroppen spænder op, og vi er meget i tankerne. Modsat hvis vi har god kontakt med os selv, er nervesystemet fleksibelt, musklerne spænder og afspænder efter behov, der er god veksling mellem følelser og tanker.
Selve sessionen fungerer ved, at du ligger på briksen i ro og slapper så godt af, som du kan. Jeg bevæger mig roligt rundt og holder forskellige steder på din krop, hvor kroppen ofte ophober meget spænding og energi, men også hvor jeg ellers fornemmer, der er behov. Det er en meget blid behandling, da jeg bare holder, og egner sig til alle. Jeg bruger derfor både min intuition, mine faglige og healings mæssige kompetencer.
Effekterne af sessionen er mange, men grundlæggende oplever de fleste større indre ro. Samtidig kan der komme gamle følelser og oplevelser op til overfladen, men ikke nødvendigvis som noget vores hjerne husker, men noget som kroppen husker. Så det kan være ked af det hed, vrede, forladthed, men også mere glæde og livskraft, ligesom du kan blive opmærksom på nogle mønstre i dit liv, som bliver tydelige.
Oplever du noget, som gør dig utryg, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Sessionen kan bookes selvstændigt, eller den kan bookes i forlængelse af en kropsterapi session, da det giver rigtig god mening at få nervesystemet i ro efter, der er arbejdet med både krop, sind og psyke.
Har du spørgsmål, så kontakt mig endelig